3 tips til at give gode gaver
Gæsteindlæg fra Gavejagt.dk
Gaver er fantastiske at give og at få. Men, det kan være ret svært at finde på noget nyt hele tiden eller at finde på noget, som erstatter de kedelige strømper, han ønsker sig. Er du lidt på bar bund, når det kommer til at give en god gave, giver vi dig nogle gode ideer herunder.
Man plejer at sige, at det er tanken, der tæller, når man giver en gave. Men når nu du alligevel skal bruge tid og penge på at give en gave, kan den lige så godt være en god en af slagsen. For at give dig nogle input til, hvordan du finder og giver den gode gave, har vi fundet frem til tre tips, der kan hjælpe dig godt på vej.
Gå efter ønskelisten
Vil du gerne være sikker på at give en gave, der falder i god jord hos modtageren, bør du gå efter de ønsker, der er på ønskelisten. For selvom det er federe at overraske, er det bare svært at komme på den helt perfekte ide.
Det er selvfølgelig ikke lige så spændende at gå efter ønskelisten, da modtageren på et eller andet plan regner med at få nogle af de ting, der står på listen. Til gengæld kan du være sikker på at vedkommende bliver rigtig glad for gaven, fordi det er noget, han eller hun har brug for.
Du kan altid gøre lidt ekstra ud af indpakningen eller give en lille lækker ting ved siden af, som du ved, vedkommende bliver glad for. Så er der stadig lidt spænding tilbage både for dig men også for modtageren.
Vælg noget personligt
Har du ikke fået en ønskeliste, eller er den bare så kedelig, at du virkelig ikke har lyst til at give nogle af de gaveideer, der er på den, kan du gå efter den personlige gave. Er der en sport, vedkommende virkelig går op i og godt kunne tænke sig billetter til? Eller er der en koncert med favoritkunstneren, du kan købe billetter til? Det er ikke altid, at man tænker over at ønske sig de der helt personlige gaver, fordi de ofte enten er dyre, eller fordi man er vant til at købe det selv.
En personlig gave er altid et hit, fordi det viser, at du har brugt tid på at tænke over, hvad der kan glæde vedkommende – og med hvilken gave du gør det bedst. Så vil du gerne øge chancen for succes med en god gave, bør du klart gå efter noget personligt. Brainstorm over ting, hun godt kan lide at bruge tid på i sin fritid, da det gør det meget nemmere for dig at finde frem til, hvad der er den perfekte, personlige gave.
Giv en oplevelsesgave i selskab med dig
Oplevelsesgaver er noget, vi giver alt for lidt – men det er også noget, vi også ønsker os for lidt. Oplevelsesgaver er fantastiske, fordi de giver spænding i tiden op til, glæde på dagen og minder fremover. Det er derfor en gave, der virkelig ikke går i glemmebogen lige med det samme.
Oplevelsesgaver bliver kun bedre, hvis det er i selskab sammen med den, der giver gaven. Overvejer du derfor et retreat på et spaophold, skal du selvfølgelig afsted sammen med hende, så I får noget kvalitetstid.
En oplevelsesgave behøver ikke være særligt dyr. Det kan også være en hjemmelavet en af slagsen, hvor du inviterer på middag og biograf og efterfølgende hygge derhjemme – eller en dag fyldt med hemmelige oplevelser. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad du kan finde på af oplevelser som gave.
Om Gavejagt.dk:
Gavejagt hjælper folk med at forblive gode venner, kærester, børn, forældre og alt det imellem – ved at finde de helt rigtige gaver! Opskriften bag er kærlighed for at gå på jagt på nettet og dele inspiration.
Leder du efter en anderledes og meningsfuld gave ? Giv en personlig bog med kærlighedsbilleter og se smilet på læberne hos dem, du holder af.